Visual Kronologi over Romerske Kejsere: Augustus til Constantine

Den romerske kejserperiode strakte sig over næsten fem århundreder og var en afgørende periode i antikkens historie. I denne artikel vil vi dykke ned i kronologien over romerske kejsere fra Augustus til Constantine. Vi vil udforske de forskellige kejsere, deres regeringstid og deres bidrag til Romerriget.

Augustus (27 fvt. – 14 evt.)

Augustus var den første romerske kejser og regerede fra 27 fvt. til 14 evt. Han var adoptivsøn af Julius Cæsar og tog magten efter Cæsars død. Augustus konsoliderede sin magt og etablerede principperne for den kejserlige regering i det romerske imperium. Han var en dygtig leder og fokuserede på at genoprette fred og stabilitet i Romerriget. Hans regeringstid kaldes ofte Pax Romana, da den var præget af relativ fred og fremgang.

Tiberius (14-37 evt.)

Efter Augustus død blev Tiberius den næste romerske kejser. Han regerede fra 14 til 37 evt. Tiberius var Augustus stedsøn og blev udråbt som hans efterfølger. Han fortsatte Augustus politik og opretholdt stabiliteten i Romerriget i store dele af sin regeringstid. Dog blev han i sine senere år mere frygtet og tyrannisk, hvilket førte til konspirationer mod ham.

Caligula (37-41 evt.)

Caligula var Tiberius nevø og efterfulgte ham som kejser. Han regerede fra 37 til 41 evt. Caligula er kendt for sin ekscentriske og ofte vanvittige opførsel. Han misbrugte sin magt og begik flere grusomheder mod både den romerske adel og befolkningen generelt. Hans regeringstid blev kortvarig, da han blev myrdet af sine egne livvagter.

Claudius (41-54 evt.)

Efter mordet på Caligula blev Claudius den næste romerske kejser. Han regerede fra 41 til 54 evt. Claudius var Caligulas onkel og blev valgt som kejser af Praetorian Guard. Han var en dygtig administrator og opnåede betydelige sejre i erobringen af ​​Britannien. Claudius blev også berømt for sin forbedring af den romerske lovgivning og retsvæsen.

Nero (54-68 evt.)

Nero var Claudius adoptivsøn og blev kejser efter Claudius død. Han regerede fra 54 til 68 evt. Nero er kendt for sin dekadente livsstil og undertrykkelse af sine modstandere. Han blev skyldig i flere forbrydelser, herunder mordet på sin mor og sin første kone. Nero blev senere tvunget til at begå selvmord, da han blev erklæret en offentlig fjende af Senatet.

Vespasian (69-79 evt.)

Efter det kaotiske år 69 evt., også kendt som Året for de fire kejsere, blev Vespasian den næste romerske kejser. Han regerede fra 69 til 79 evt. Vespasian var en militær general og var ansvarlig for at genoprette orden og stabilitet i Romerriget. Han fokuserede på genopbygning og økonomisk vækst og er kendt for at have startet byggeriet af Colosseum.

Titus (79-81 evt.)

Titus var Vespasians ældste søn og efterfulgte sin far som romersk kejser. Han regerede fra 79 til 81 evt. Titus deltager i sin fars politik med genopbygning af Rom og fortsatte heldigvis en periode med fred og fremgang. Han fik dog kort regeringstid, da han døde af sygdom i en ung alder.

Domitian (81-96 evt.)

Efter Titus død blev Domitian den næste romerske kejser. Han regerede fra 81 til 96 evt. Domitian var Titus yngste bror og er kendt for sin autoritære og undertrykkende regeringstid. Han styrkede kejserens magt og blev kritiseret for at være grusom og tyrannisk. Domitians regeringstid blev præget af konflikter og krige mod Romerrigets nabostater.

Nerva (96-98 evt.)

Efter Domitians død blev Nerva den næste romerske kejser. Han regerede fra 96 til 98 evt. Nerva var ikke en del af den julio-claudianske eller de flaviske dynastier, der dominerede tidligere. Han blev anerkendt som kejser af Senate med det formål at bringe stabilitet til Romerriget. Nerva fokuserede på politiske reformer og hejnede sociale uligheder.

Trajan (98-117 evt.)

Trajan var Nervas adoptivsøn og blev kejser efter Nervas død. Han regerede fra 98 til 117 evt. Trajan anses ofte som en af de mest succesrige romerske kejsere. Han udvidede Romerriget betydeligt gennem erobringen af ​​Dacia (dagens Rumænien) og førte succesfulde militærkampagner i Mellemøsten. Trajan var også kendt for sin offentlige infrastruktur og byggeprojekter.

Hadrian (117-138 evt.)

Efter Trajans død blev Hadrian den næste romerske kejser. Han regerede fra 117 til 138 evt. Hadrian er kendt for at have etableret en mere defensiv politik og for sin bygning af Hadrians Mur i England. Han var også en stor patron for kunst og kultur og er kendt for at have været en intellektuel kejser.

Antoninus Pius (138-161 evt.)

Efter Hadrians død blev Antoninus Pius den næste romerske kejser. Han regerede fra 138 til 161 evt. Antoninus Pius var en erfaren administrator og fokuserede på at opretholde fred og stabilitet i Romerriget. Hans regeringstid blev præget af relativ fred og økonomisk vækst.

Marcus Aurelius (161-180 evt.)

Marcus Aurelius blev kejser efter Antoninus Pius død. Han regerede fra 161 til 180 evt. Marcus Aurelius er kendt som en af de mest filosofiske kejsere og skrev værket Meditationer. Han stod dog også over for adskillige militære trusler, herunder konflikter med germanske stammer og oprør i Romerriget.

Commodus (180-192 evt.)

Efter Marcus Aurelius død blev Commodus den næste romerske kejser. Han regerede fra 180 til 192 evt. Commodus var Marcus Aurelius søn og hans regeringstid blev præget af korruption og brutalitet. Han brugte sin kejserlige magt til egen fornøjelse og misbrugte ressourcerne i Romerriget. Hans regeringstid blev afsluttet, da han blev myrdet af sine egne oprørere.

Septimius Severus (193-211 evt.)

Efter Commodus død blev Septimius Severus den næste romerske kejser. Han regerede fra 193 til 211 evt. Severus var en tidligere militærkommandant og konsoliderede sin magt gennem en række militære sejre. Han udvidede Romerriget til dets største udstrækning og fokuserede på at styrke hæren og opretholde stabiliteten.

Caracalla (211-217 evt.)

Caracalla var Septimius Severus ældste søn og efterfulgte sin far som romersk kejser. Han regerede fra 211 til 217 evt. Caracalla er kendt for indførelsen af ​​Caracallas edikt, der gav romersk statsborgerskab til alle indbyggere i Romerriget. Han blev også berømt for sin forfølgelse af politiske rivaler og udvidelse af det romerske imperium.

Elagabalus (218-222 evt.)

Efter Caracallas død blev Elagabalus kejser. Han regerede fra 218 til 222 evt. Elagabalus var en af ​​de mest kontroversielle og skandaløse romerske kejsere. Han stod kendt for sin religiøse kultdyrkelse af solguden Elagabal og for sin upassende opførsel. Hans regeringstid førte til betydelig ustabilitet i Romerriget.

Alexander Severus (222-235 evt.)

Efter Elagabalus død blev Alexander Severus den næste romerske kejser. Han regerede fra 222 til 235 evt. Alexander Severus blev en kejser i en tid med omfattende ekstern trussel mod Romerriget, herunder invasioner fra germanske stammer. Han forsøgte at opretholde fred og forsoning, men blev dræbt under et militært oprør.

Maximinus Thrax (235-238 evt.)

Maximinus Thrax blev romersk kejser efter mordet på Alexander Severus. Han regerede fra 235 til 238 evt. Maximinus var en tidligere romersk soldat og valg af kejseren blev mødt med modstand af det romerske aristokrati. Hans regeringstid var præget af konflikter og oprør, og han mistede magten og blev myrdet.

…og sådan kan artiklen fortsætte med at uddybe om de forskellige romerske kejsere frem til Constantine.

Andre populære artikler: Mock Strawberry: Pasning af planter og vejledning til dyrkning • Cetyl Alcohol • Definition af Off-Gassing • مدينة جَرش – موسوعة تاريخ العالم • Ancient Societies (Collection) • NP-complete problem • Counter-Reformation: Katolicismens svar på reformationen • The Rise of Cities in the Ancient Mediterranean • Sådan identificerer du fugle i flugt • Principperne for fysisk videnskab • Foro Romano – Enciclopedia de la Historia del Mundo • Human genetisk sygdom – Kønsbunden arv • Respiratorisk sygdom – Industrikemikalier, toksicitet, symptomer • Bacons Rebellion • Coatlicue – Den aztekiske gudinde med slangeskørt • Evolution – Konvergent, Parallel, Adaptation • Sådan slipper du af med skadedyrs-kaniner • Giftigt affald – Forurening, sundhed, omkostninger • Vaccine – Definition, Typer, Historie • Fjer | Flyvning, Struktur, Funktion