BETALT INDHOLD

Et hjem kan langsomt blive fyldt uden noget bestemt tidspunkt, hvor man opdager det. En ekstra reol kommer til. Et gammelt spisebord bliver stående, fordi det måske kan bruges igen. Kasser fra den seneste flytning ender i soveværelset, mens arvestykker, ekstra stole og sæsonudstyr finder plads langs vægge og oven på skabe.

På et tidspunkt handler indretning derfor ikke længere om, hvilken lampe eller farve der mangler. Det handler om, at rummet har brug for færre ting.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alt skal sælges eller køres væk med det samme. Midlertidig opbevaring kan også bruges som en slags prøveperiode, hvor udvalgte møbler og ejendele flyttes ud af hjemmet, mens man finder ud af, hvad man faktisk savner, og hvad der mest optog plads.

Det giver mulighed for at indrette med lidt mere ro. Når gulv, vægge og ganglinjer igen bliver synlige, er det ofte lettere at vurdere, hvad boligen har brug for.

Fjern noget, før du køber noget nyt

Når et rum føles forkert, er det en almindelig reaktion at lede efter noget nyt. Måske mangler der en bedre reol, flere kurve eller et større skab. Men nogle gange er problemet ikke mangel på opbevaringsmøbler. Det er ganske enkelt mængden af ting.

Derfor kan det være mere interessant først at fjerne nogle af de største elementer og se, hvad der sker med rummet.

En ekstra lænestol, et sidebord eller en stor reol kan ændre oplevelsen af en stue mere, end man forventer. Måske viser det sig, at spiseområdet fungerer langt bedre, når der ikke står et skab ved siden af. Eller at soveværelset føles roligere, når den stol, der primært fungerer som garderobe, ikke længere optager et hjørne.

Problemet er naturligvis, at det er svært at eksperimentere, hvis den eneste mulighed er at sælge møblet permanent. Her kan midlertidig opmagasinering skabe lidt afstand mellem beslutningen om at fjerne noget fra rummet og beslutningen om at skille sig af med det for altid.

En praktisk metode kan være at vælge nogle få ting ad gangen:

• møbler, der sjældent bliver brugt
• dubletter, som to ens borde eller flere ekstra stole
• sæsonudstyr, der kun er relevant en del af året
• kasser, man endnu ikke er klar til at sortere helt
• arvestykker og andre ting med følelsesmæssig værdi.

Efter nogle måneder bliver det ofte tydeligere, hvad man reelt savner. Det er et langt bedre grundlag for at træffe en permanent beslutning end en oprydningsdag, hvor alt skal afgøres på én gang.

Brug pladsen på det liv, der faktisk foregår i hjemmet

Indretningen fungerer bedst, når den tager udgangspunkt i hverdagen frem for i, hvordan boligen så ud for fem år siden.

Hvis spisebordet nu bruges som hjemmekontor flere dage om ugen, kan det være relevant at skabe mere arbejdsro omkring det. Hvis børnene er blevet større, har stuen måske ikke længere behov for samme mængde legetøjsopbevaring. Og hvis familien sjældent har ti middagsgæster ad gangen, kan seks ekstra stole fylde uforholdsmæssigt meget i dagligdagen.

Det betyder ikke, at hjemmet skal tømmes efter en streng minimalistisk filosofi. Et personligt hjem må gerne indeholde ting, som ikke har en ren praktisk funktion. Men der er forskel på et bevidst valgt arvestykke og et møbel, der bliver stående alene, fordi ingen har taget beslutningen om det.

Her kan man med fordel arbejde rum for rum. Hvilke aktiviteter skal rummet understøtte? Hvilke møbler bruges faktisk? Er der passager, som er blevet unødigt smalle? Og er nogle flader konstant dækket af ting, fordi boligen mangler et tydeligt sted til dem?

Når de spørgsmål bliver besvaret, bliver det også lettere at skelne mellem ting, der bør have en fast plads i hjemmet, og ting, der med fordel kan opbevares andetsteds i en periode.

Døgnflyt beskriver mulighed for både kort- og langtidsopbevaring samt løsninger til mindre kasser og større møbler. De tilbyder også afhentning, hvis opbevaringen skal kombineres med flytning.

Tænk også over, hvordan tingene skal opbevares

Når møbler og ejendele flyttes ud af hjemmet, bør de ikke bare placeres tilfældigt et sted, hvor der er ledig gulvplads. Opbevaringsforholdene bør passe til det, der skal stå der.

Døgnflyt beskriver blandt andet ventilerede og opvarmede løsninger samt overvågning, alarm og adgangskontrol. Der findes forskellige typer depotrum og containere, og behovet afhænger både af mængden og typen af ejendele.

Det er samtidig en god idé at pakke systematisk. Kasser bør mærkes tydeligt, og de ting, der måske skal bruges undervejs, bør ikke placeres utilgængeligt bag store møbler. Lav gerne en enkel liste over, hvad der bliver opbevaret. Efter et halvt år er hukommelsen sjældent lige så præcis, som den føles på pakkedagen.

Forsikring fortjener også opmærksomhed. Døgnflyt oplyser, at indboforsikringen som udgangspunkt kan dække opmagasinerede ejendele, men at forsikringsselskabet skal orienteres. Det bør altid kontrolleres direkte i egen police eller hos selskabet, fordi vilkår kan variere.

Det interessante ved denne måde at bruge opbevaring på er, at beslutningerne ikke behøver blive taget under tidspres. Hjemmet kan få lov til at fungere med færre ting i en periode, og først derefter kan man vurdere, hvad der fortjener at komme tilbage.

Måske savner man lænestolen næsten med det samme. Så har den tydeligvis en funktion eller betydning. Måske går der otte måneder, uden at nogen tænker på den store reol. Så er det langt lettere at overveje, om den skal sælges eller gives videre.

På den måde bliver opbevaring ikke kun et sted, hvor ting står og venter. Det kan være et praktisk mellemrum mellem “vi har for meget” og “vi ved, hvad vi vil beholde” – og netop det mellemrum kan gøre det langt lettere at skabe et hjem, der føles mere rummeligt uden at træffe alle de permanente beslutninger på én eftermiddag.