Ventricular Assist Device (VAD) | Definition, Formål

Denne artikel vil dykke ned i emnet Ventricular Assist Device (VAD), også kendt som en hjælpemekanisme til ventrikulær understøttelse. Vi vil udforske definitionen af VAD og undersøge dens formål i behandlingen af visse hjertesygdomme.

Hvad er en Ventricular Assist Device (VAD)?

En Ventricular Assist Device (VAD) er en medicinsk enhed, der anvendes til at understøtte en persons hjerte, der lider af alvorlig hjertesvigt. Det er en mekanisk pumpe, der er designet til at hjælpe hjertet med at pumpe blodet effektivt rundt i kroppen.

En VAD er normalt implanteret kirurgisk og er i stand til at overtage funktionen af enten venstre eller højre ventrikel, eller begge dele. Den kan være midlertidig eller permanent, afhængigt af patientens specifikke behov.

Formål med en Ventricular Assist Device (VAD)

Formålet med en Ventricular Assist Device er at forbedre hjertets funktion og dermed patientens overlevelsesrate og livskvalitet. Nogle af de specifikke formål med en VAD inkluderer:

Hjertepumpning:VADen fungerer som en erstatning eller supplering til et svagt hjerte ved at pumpe blodet rundt i kroppen på en mere effektiv måde.
Ventrikulær aflastning:VADen reducerer byrden på hjertets ventrikler ved at hjælpe med at fjerne blodet fra dem, hvilket kan være særligt nyttigt i tilfælde af venstre ventrikulær dysfunktion.
Overbrug:En midlertidig VAD kan være en bro til hjertetransplantation, hvor den opretholder patientens tilstand indtil en egnet donor er tilgængelig.

Patienter, der kan drage fordel af en Ventricular Assist Device, omfatter dem med avanceret hjertesvigt, ventrikelfejl, hjerte-kar-sygdomme og andre hjertelidelser, hvor traditionel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv.

Sammenfatning

Ventricular Assist Device (VAD) er en mekanisk enhed, der bruges til at understøtte og forbedre hjertets funktion hos patienter med alvorlig hjertesvigt. Det fungerer som en erstatning eller supplering til et svagt hjerte ved at pumpe blodet mere effektivt rundt i kroppen. VADen kan også aflaste ventriklerne og tilbyde midlertidig støtte som en bro til hjertetransplantation. Dette er særligt nyttigt i tilfælde, hvor traditionel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. For patienter med avanceret hjertesygdom kan en VAD være afgørende for deres overlevelse og forbedre deres livskvalitet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

En ventrikulær understøttelsesenhed (VAD) er en medicinsk enhed, der bruges til at hjælpe med at pumpe blodet fra hjertet til resten af kroppen hos patienter med svækket hjertefunktion.

Hvordan fungerer en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

En VAD fungerer ved at tage over for hjertet ved at pumpe blod fra de svækkede ventrikler til aorta eller lungearterien, hvilket giver kroppen den nødvendige ilt og næringsstoffer.

Hvornår anvendes en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

En VAD anvendes normalt som en midlertidig foranstaltning hos patienter med hjertesvigt, der venter på en hjertetransplantation eller som en langsigtet løsning hos patienter, der ikke er kandidater til hjertetransplantation.

Hvad er formålet med en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

Formålet med en VAD er at forbedre blodcirkulationen i kroppen, mindske symptomerne på hjertesvigt, forbedre patienternes livskvalitet og forlænge overlevelsen hos patienter, der lider af svækket hjertefunktion.

Hvad er forskellen mellem en venstre og højre ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

En venstre ventrikulær understøttelsesenhed (LVAD) assisterer den svækkede venstre ventrikel, mens en højre ventrikulær understøttelsesenhed (RVAD) assisterer den svækkede højre ventrikel.

Hvilke typer VADer findes der?

Der findes forskellige typer VADer, herunder pulsatile VADer og kontinuerlige-flow VADer. Pulsatile VADer efterligner hjertets naturlige pumpefunktion, mens kontinuerlige-flow VADer har en glat, kontinuerlig pumpestrøm.

Hvordan implanteres en VAD?

Implantationen af en VAD kræver en kirurgisk procedure, hvor enheden indføres i brystet og forbundet til hjertet og aorta eller lungearterien.

Hvad er fordelene ved at bruge en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

Fordele ved VAD inkluderer forbedret hjerteudgang, forbedret livskvalitet, øget overlevelse, reducerede hjertesvigtssymptomer og mulighed for ventetid på en hjertetransplantation.

Hvad er risiciene ved at bruge en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

Nogle af de risici, der er forbundet med brugen af en VAD, inkluderer infektion, blodpropper, blødning, mekaniske problemer, behovet for regelmæssig vedligeholdelse og risikoen for, at enheden ikke fungerer korrekt.

Hvordan måles effektiviteten af en ventrikulær understøttelsesenhed (VAD)?

Effektiviteten af en VAD kan måles ved at overvåge patientens hjerteudgang, hjertets tryk og puls, symptomerne på hjertesvigt og mængden af ilt i blodet.

Andre populære artikler: Subatomar partikel – Elektrosvage teori, svage kraft, partikelfysik • Meristem | Definition, Funktion, Typer, Eksempler • Augusto – Enciclopedia de la Historia del Mundo • Chemisk hydrologi | Grundvand, Akviferer, Forurening • Colleen Graham – Mixolog og Drinks Ekspert for The Spruce • Tarsus: En Dybdegående Kig på En Betydningsfuld By • Adenovirusinfektion | Beskrivelse, Sygdom • Mineral – Hårdhed, Mohs skala, Krystallinsk • Chikungunya feber • Vermilion Flycatcher – En dybdegående undersøgelse af denne farverige fugl • Giovanni Bellini – den italienske renæssancemaler • The Nazca Lines: Et livsværk af Maria Reiche • Las siete maravillas del mundo antiguo • Lagrange-punkt | Definition • Chimera of Arezzo – et dybtgående kig på et mesterligt værk • Henry Morgan – Piraternes legendariske hærfører • Cancer – Strålebehandling, Behandling, Forebyggelse • Legacy of Ancient Rome • Geografi – Kortlægning, Kartografi, GIS • The Mórrigan: Skikkelsen af den keltiske gudinde