Tertiærperioden – Eocæn, Oligocæn, Miocæn

Tertiærperioden er en vigtig geologisk periode, der strakte sig fra omkring 66 millioner til 2,6 millioner år siden. Perioden er opdelt i tre forskellige tidsaldre, nemlig Eocæn, Oligocæn og Miocæn, der hver især har haft betydelig indflydelse på Jordens udvikling og det liv, der findes på vores planet i dag.

Eocæn

Eocæn var den første tidsalder inden for Tertærperioden og varede fra omkring 56 til 34 millioner år siden. I denne periode var klimaet markant anderledes end i dag, da planeten var meget varmere og mere fugtig. Eocæn var præget af en eksplosion af plante- og dyreliv, herunder fremvæksten af de første pattedyr og moderne planter. Store urter og træer dominerede landskabet og skabte frodige områder, der var ideelle for udviklingen af forskellige dyrearter.

I denne periode blev der dannet enorme kulaflejringer, som senere skulle danne grundlaget for store energiressourcer. Havene var fyldt med en mangfoldighed af liv, herunder store hajer og primitive havpattedyr som basilosaurus og protocetid hvaler. Klimaændringer og globale temperaturudsving i slutningen af Eocæn førte imidlertid til et gradvis fald i diversiteten af organismer og forberedte vejen for den næste periode – Oligocæn.

Oligocæn

Oligocæn tog over efter Eocæn og strakte sig fra omkring 34 til 23 millioner år siden. I denne periode fortsatte klimaet med at blive køligere, og der opstod betydelige geologiske ændringer på planeten. Kontinenterne begyndte at bevæge sig og skabe bjerge, som hadede en indvirkning på både landskabet og biodiversiteten.

Den afkølede globale temperatur førte til en uddøen af mange plante- og dyrearter. Oligocæn var dog også præget af forskellige evolutionære udviklinger, herunder fremkomsten af forskellige slægtninger til vores moderne hovdyr såsom heste, kameler og næsehorn. Havene fortsatte med at være hjemsted for en bred vifte af liv, herunder hvaler, søkøer og krokodiller.

Miocæn

Miocæn fulgte efter Oligocænog strakte sig fra omkring 23 til 5,3 millioner år siden. I denne periode fortsatte afkølingen, og klimaet blev mere varieret, hvilket førte til dannelsen af iskapper på Antarktis. Jorden blev mere tør, og antallet af forskellige plante- og dyrearter begyndte at falde.

I Miocæn opstod Homo sapiens forfædre og andre abelignende arter begyndte at udvikle sig. Der opstod også mange moderne dyregrupper, såsom bjørne, katte og hunde. Havene var hjemsted for et yderst mangfoldigt liv, herunder hvaler, delfiner, hajer og forskellige former for koraller.

En vigtig begivenhed i Miocæn var dannelsen af Middelhavet, der skete som følge af regionale geologiske ændringer. Denne begivenhed havde betydelig indflydelse på dannelsen af moderne Middelhavsflora og fauna.

Som Miocæn nærmede sig sin afslutning, begyndte planeter at opleve store klimaændringer og et fald i diversiteten af liv. Dette markerede også afslutningen på Tertiærperioden og indledningen af den efterfølgende periode – Kænozoikum.

Samlet set har Tertiærperioden – Eocæn, Oligocæn og Miocæn – haft en afgørende indflydelse på Jorden og livet på planeten. Disse perioder markerer vigtige evolutionære udviklinger og klimaændringer, der har formet verden, som vi kender den i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår fandt Tertiærperioden sted?

Tertiærperioden fandt sted for omkring 66 millioner år siden og varede frem til omkring 2,6 millioner år siden.

Hvilke tre epoker udgør Tertiærperioden?

Tertiærperioden består af Eocæn, Oligocæn og Miocæn.

Hvordan adskiller Eocænepoken sig fra de andre to epoker?

Eocænepoken var præget af en betydelig temperaturstigning, hvilket medførte en global regnskovsdominans og en vældig biodiversitet.

Hvilken klimaændring fandt sted i Oligocænepoken?

I Oligocænepoken begyndte klimaet at blive køligere, hvilket førte til en langsom udtynding af regnskovene og øget udbredelse af græsdominerede landskaber.

Hvordan var klimaet i Miocænepoken?

Miocænepoken var præget af et mildere og mere tempereret klima end de tidligere epoker, og det medførte udvikling af store græsområder og savanner.

Hvad er karakteristisk for floraen i Eocænepoken?

I Eocænepoken var regnskovene domineret af palmer, kaktusser og mangotræer. Der var også et stort antal forskellige blomsterplanter og træer med bredblade.

Hvad er karakteristisk for faunaen i Oligocænepoken?

I Oligocænepoken udviklede hovdyr sig yderligere, og man så de første pattedyrgræssere. Der var også en betydelig diversitet af primitive primater og rovdyr.

Hvordan udviklede floraen sig i Miocænepoken?

I Miocænepoken begyndte græsarterne at blive mere dominerende, hvilket førte til udviklingen af åbne græsområder og savanner.

Hvordan påvirkede Tertiærperioden livet i havet?

Tertiærperioden var præget af en stor diversitet af marine organismer, herunder koraller, bløddyr og fisk. Mange af de moderne havdyrgrupper, som vi ser i dag, udviklede sig i løbet af Tertiærperioden.

Hvad var årsagen til slutningen af Tertiærperioden?

Tertiærperioden sluttede for omkring 2,6 millioner år siden på grund af en række klimaændringer, herunder afkøling, afglaciation og stigning af havniveauet.

Andre populære artikler: Photoperiodisme | Planters reaktioner, blomstring, lyssignaler • En Gave fra Kong Shulgi: Et Par Guldhøreringe • Coopers Hawk – en mangfoldig rovfugl • How to Grow and Care for English Bluebells • Det menneskelige reproduktionssystem • Antimon – Egenskaber, reaktioner og anvendelser • Sådan dyrker du blomster med hydroponik • Patricians: En dybdegående undersøgelse af definitionen og historien • How to Wash Medical and Sports Compression Garments • Biosfæren – Næringsstofkredsløb, økosystemer, atmosfære • Sådan planter og plejer du et asiatisk pæretræ • Benmarv | Funktion, Typer • Numerale og numeralsystemer | Eksempler • Brundisium: en historisk perle i det gamle Rom • Heart rot: Typer og årsager • Stephanie Montes: Livsstils- og indretningsguru for The Spruce • How to Use Drywall Anchors • Carpet i et badeværelse – Fordele og ulemper • Density-dependent faktorer i biologi • Stalaktitter og stalagmitter | Grotteformationer, Kalkstensgrotter, Speleotermer