Stockholm syndrom – Definition og Eksempler

Stockholm syndrom er en psykologisk tilstand, hvor gidsler udvikler sympati og endda kærlighed til deres bortførere eller fangere. Dette sker normalt som et resultat af langvarig fysisk og/eller psykisk terror, hvor gidslet gradvist begynder at identificere sig med sin bortfører og forsvarer dennes handlinger. Stockholm syndrom er ikke en officiel psykiatrisk diagnose, men udtrykket bruges ofte til at beskrive lignende tilfælde. Der er flere eksempler på Stockholm syndrom, der er blevet dokumenteret gennem årene. I denne artikel vil vi udforske årsagerne til Stockholm syndrom, hvorfor det kaldes det, hvad det er, og give eksempler på tilfælde, hvor det er observeret.

Hvad er Stockholm syndrom?

Stockholm syndrom refererer til et særligt psykologisk fænomen, hvor gidsler opbygger sympati og en følelse af loyalitet over for deres bortførere eller fangere. Det er en form for psykologisk forsvarsmekanisme, hvor gidslet forsøger at overleve og reducere sin egen frygt og angst ved at udvikle en relation til sin bortfører.

Hvorfor kaldes det Stockholm syndrom?

Stockholm syndrom er navngivet efter et bestemt gidseldrama, der fandt sted i Stockholm i 1973. En gruppe bortførte bankgidsler udviklede over tid sympati og endda kærlighed til deres bortførere. Dette fænomen blev først bemærket og beskrevet af medierne under dette bestemte drama i Stockholm, og sidenhen er udtrykket Stockholm syndrom blevet almindeligt anvendt for at beskrive lignende situationer.

Eksempler på Stockholm syndrom

Der er flere kendte tilfælde af Stockholm syndrom, hvor gidsler har udviklet sympati for deres bortførere. Et af de mest velkendte tilfælde er historien om Patty Hearst. I 1974 blev Patty Hearst, arvingen til en mediegigant, bortført af en venstreorienteret militant gruppe, Symbionese Liberation Army (SLA). Efter nogle måneder i fangenskab begyndte Patty Hearst at identificere sig med gruppen, og hun deltog endda i deres kriminelle aktiviteter.

Et andet eksempel er tilfældet med Natascha Kampusch. I 1998 blev hun bortført som en 10-årig af Wolfgang Priklopil. Priklopil holdt hende fanget i otte år i et underjordisk rum. På trods af den vold og mishandling, hun blev udsat for, udviklede Kampusch en følelse af loyalitet over for Priklopil og beskrev senere deres forhold som mere komplekst end bare vold og undertrykkelse.

Disse eksempler illustrerer, hvordan Stockholm syndrom kan opstå i ekstreme og ekstremt pressede situationer. Det er vigtigt at forstå, at Stockholm syndrom ikke er en rationel reaktion, men derimod et forsvarsmekanisme for at overleve og reducere frygt og traumer.

Konklusion

Stockholm syndrom er et psykologisk fænomen, hvor gidsler opbygger sympati og tilknytning til deres bortførere. Dette sker normalt som et resultat af langvarig fysisk og/eller psykisk terror, hvor gidslet gradvist begynder at se sin bortfører som et beskyttelses- og forsvarsmekanisme mod sin egen frygt og angst. Stockholm syndrom er ikke en officiel psykiatrisk diagnose, men udtrykket bruges til at beskrive lignende tilfælde. Patty Hearst og Natascha Kampusch er nogle af de mest berømte eksempler på Stockholm syndrom.

Ved at forstå dette fænomen kan vi bedre forstå de psykologiske reaktioner, der kan opstå i ekstreme og traumatiske situationer. Det er vigtigt at understrege, at Stockholm syndrom ikke skal tages som en undskyldning eller retfærdiggørelse af bortførere eller forbrydere. Det er snarere et komplekst og dybtgående psykologisk fænomen, der kræver omhyggelig analyse og forståelse fra både eksperter og offentligheden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Stockholm-syndromet?

Stockholm-syndromet er en psykologisk tilstand, hvor en gidsel udvikler sympati, empati og loyalitet over for sin kidnapper eller aggressor. Det er også karakteriseret ved en form for beskyttelsesmekanisme, hvor gidslet forsøger at identificere sig med og tilpasse sig kidnapperen som en overlevelsesstrategi.

Hvorfor kaldes det Stockholm-syndromet?

Stockholm-syndromet fik sit navn efter en traumatisk hændelse, der fandt sted i Stockholm, Sverige i 1973. Under et bankrøveri blev fire gidsler holdt fanget i banken i næsten en uge. På trods af den farlige og voldsomme situation udviklede gidslerne et sympatisk og beskyttende forhold til gerningsmanden, hvilket senere blev beskrevet som Stockholm-syndromet.

Hvad er årsagerne til Stockholm-syndromet?

Årsagerne til Stockholm-syndromet er komplekse og varierede. Nogle af faktorerne, der kan bidrage til udviklingen af syndromet, inkluderer den intense og langvarige stress i gidselsituationen, frygt for død eller skade, følelsen af magtesløshed, isolation fra omverdenen samt den manipulerende adfærd fra gerningsmanden, der kan føre til en slags forbindelse mellem gidsel og kidnapper.

Kan både mænd og kvinder udvikle Stockholm-syndromet?

Ja, både mænd og kvinder kan udvikle Stockholm-syndromet. Det er en psykologisk tilstand, der kan påvirke en hvilken som helst person uanset køn eller alder, hvis de udsættes for en traumatisk gidselsituation og visse andre betingelser er til stede.

Er Stockholm-syndromet permanent?

Stockholm-syndromet kan have langvarige konsekvenser hos nogle gidsler, men det er ikke nødvendigvis permanent. Når gidslet bliver befriet og får tid og professionel hjælp til at bearbejde traumet, kan forbindelsen og sympatien til kidnapperen gradvist eller helt forsvinde.

Er der nogen berømte tilfælde af Stockholm-syndromet?

Ja, der er flere berømte tilfælde af Stockholm-syndromet. Et velkendt eksempel er Patricia Hearst, der blev kidnappet i 1974 og udviklede sympati og deltog aktivt med sine kidnappere i flere kriminelle aktiviteter. Et andet eksempel er Natascha Kampusch, der blev kidnappet som barn og udviklede en kompleks dynamik af både frygt og følelser af omsorg over for sin kidnapper.

Kan Stockholm-syndromet også opstå udenfor gidselsituationer?

Stockholm-syndromet kan også opstå i andre situationer, hvor der er en skæv magtdynamik eller et betinget afhængighedsforhold. For eksempel kan det ses hos personer, der er involveret i voldelige relationer, sekter eller endda i politiske fangelejre, hvor undertrykkelsen og isolationen kan give grobund for et sådant syndrom.

Er Stockholm-syndromet anerkendt som en reel psykologisk tilstand?

Ja, Stockholm-syndromet er blevet anerkendt som en legitim psykologisk tilstand. Det er blevet studeret af forskere og psykologer og er blevet beskrevet i forskellige tilfælde verden over. Syndromet er blevet anerkendt som en reaktion på ekstrem stress og trauma, hvor gidslet forsøger at forholde sig til og tilpasse sig den traumatiske situation.

Hvordan kan man hjælpe personer, der lider af Stockholm-syndromet?

Behandlingen af personer, der lider af Stockholm-syndromet, kan være kompleks og kræver ofte professionel hjælp. Terapeutiske interventioner, såsom kognitiv adfærdsterapi og traumebehandling, kan være effektive til at hjælpe gidslet med at bearbejde traumet, genfinde sin egen identitet og opbygge sunde relationer.

Hvad er forskellen mellem Stockholm-syndromet og en almindelig sympati med kidnapperen?

Forskellen mellem Stockholm-syndromet og almindelig sympati med kidnapperen ligger i intensiteten og dybden af de følelser, der udvikles. Stockholm-syndromet indebærer en dyb følelse af sympati, empati og loyalitet over for kidnapperen, hvor gidslet kan blive villig til at ofre sig selv for at beskytte kidnapperen. Almindelig sympati kan være mere overfladisk og ikke nødvendigvis føre til handlinger, der går på tværs af ens egne interesser.

Andre populære artikler: Recombinant DNA – Definition, Steps, Examples • Old Dongola – En dybdegående rejse til en tabt civilisation • Subatomar partikel – Quark-teori, elementarpartikler, hadroner • Interview: Rom: En historie i syv ødelæggelser • Tratado de Tordesillas – Enciclopedia de la Historia del Mundo • Sådan plejer du amaryllisblomster året rundt • Fireplace Mantel Decoration Tips and Ideas • Antigen | Definition, Funktion, Typer • Cryoseism | Definition • If You Love Sustainability, Try Shopping Fair Trade • Powdery mildew | Beskrivelse, symptomer og behandling • Tantalum | Sjældent jordartselement, anvendelser i elektronik • Prokaryote: Definition, eksempel og mere • Sådan reparerer du en el-udtag selv • Carbohydrat – Energi, Fordøjelse, Ernæring • Chemoreception – Smag, lugt, receptorer • Pheochromocytoma | Symptomer, Diagnose • Red de caminos incas • 4 Grunde til, at disse designere er helt færdige med gårdhusindretning • Metallurgi – Legeering, Rensning, Smeltning