Milgram eksperiment | Beskrivelse, Psykologi, Procedure, Resultater, Fejl

Milgram eksperimentet er et af de mest kendte og kontroversielle eksperimenter inden for psykologien. Det blev udført af Stanley Milgram, en socialpsykolog ved Yale University, i 1960erne. Eksperimentet havde til formål at undersøge menneskers villighed til at adlyde autoriteter, selvom det kunne være i strid med deres personlige værdier og samvittighed.

Beskrivelse af Milgram eksperimentet

I Milgram eksperimentet deltog tre nøglepersoner: forsøgspersonen, autoritetsfiguren og offeret. Forsøgspersonen blev fortalt, at de deltog i et eksperiment om indlæring, og de skulle give strømstød til offeret, hver gang de svarede forkert på et spørgsmål. Strømstødene blev øget i intensitet efterhånden som eksperimentet skred frem.

Autoritetsfiguren, en person i hvid frakke, instruerede forsøgspersonen til at fortsætte med at give strømstød, selvom offeret udviste smerte eller bad om at stoppe. Offeret var en skuespiller, som gav udtryk for at være i store smerter og bad om nåde, når strømstødene blev mere intense.

Psykologi bag Milgram eksperimentet

Milgram eksperimentet blev udført for at undersøge menneskers tendens til at adlyde autoriteter, selvom det kunne forårsage skade på andre. Milgrams hypotese var, at de fleste mennesker ville være tilbøjelige til at adlyde autoriteter, selvom det gik imod deres egne moralske overbevisninger.

Denne tendens er blevet forklaret gennem begreber som lydighed over for autoritet, socialisering, normer og rolleteori. Ifølge Milgram er lydighed over for autoriteter indlejret i vores sociale strukturer og kan føre til, at vi udfører handlinger, som vi ellers ikke ville have gjort.

Proceduren for Milgram eksperimentet

Den oprindelige procedure for Milgram eksperimentet bestod af 40 deltagerpar, hvoraf den ene var forsøgspersonen og den anden offeret. Forsøgspersonen blev bedt om at administrere strømstød hver gang offeret svarede forkert på et spørgsmål.

Strømstødene startede ved 15 volt og blev gradvist øget op til 450 volt. For hver gang forsøgspersonen tvivlede eller ønskede at stoppe, blev de af autoritetsfiguren opfordret til at fortsætte med eksperimentet.

Resultater fra Milgram eksperimentet

Milgram eksperimentet viste overraskende resultater. Hele 65% af forsøgspersonerne fortsatte med at give strømstød, selv når de troede, at offeret var i alvorlig smerte eller endda døde. Dette var et chokerende fund, der udfordrede tidligere antagelser om menneskelig adfærd.

Resultaterne har sidenhen været genstand for mange diskussioner og debatter inden for psykologien og etik. Nogle mener, at eksperimentet afslørede menneskers iboende tendenser til ondskab og blind lydighed, mens andre argumenterer for, at det viser betydningen af sociale og symbolske strukturer i vores handlinger.

Fejl og kontroverser i Milgram eksperimentet

Selvom Milgram eksperimentet har kastet lys over vigtige psykologiske fænomener, har det også modtaget kritik for dets etiske implikationer. Kritikere har påpeget, at forsøgspersonerne blev udsat for ekstrem stress og psykisk ubehag, da de troede, at de forårsagede smerte på andre.

Derudover er der blevet argumenteret for, at eksperimentets resultater ikke kan generaliseres til virkelighedens verden, da forsøgene blev udført i et laboratoriemiljø med klare instruktioner og autoritetsfigurer. Kritikere har også påpeget metodemæssige fejl, såsom manglende tilfældig udvælgelse af forsøgsdeltagere og mulig påvirkning fra autoritetsfiguren.

Det var utroligt at se, hvor langt folk ville gå for at adlyde autoriteter. Det underminerede min tillid til mennesker. – Stanley Milgram

Konklusion

Milgram eksperimentet har haft en betydelig indflydelse på forståelsen af menneskelig adfærd og lydighed. Det har rejst vigtige spørgsmål om vores evne til at modstå autoriteter og foretage moralsk vurdering. Eksperimentets kontrovers og fejl har også ført til mere etiske retningslinjer for gennemførelsen af psykologiske eksperimenter.

Alt i alt er Milgram eksperimentet et eksempel på den dybdegående og komplekse natur af psykologisk forskning og den evne vi som mennesker har til at skubbe vores egne grænser og handle i overensstemmelse med sociale forventninger og autoriteter, selvom det kan komme på bekostning af vores personlige værdier og samvittighed.

Andre populære artikler: Chemoreception – Smag, lugt, receptorer • Filippo Brunelleschi – Mesteren bag Florens Katedral og den Filosofiske Linse • Comparative anatomy: Definition og Eksempler • Slaver: En stor etnisk gruppe med dybe historiske rødder • Sådan passer du på dansebeklædning og dansekostumer • Sargon og Ur-Zababa: Et dybdegående kig på to gamle herskere i Mesopotamien • Pherenike – Kvinden bag de Olympiske trænere • The Types of Bleach and Where to Use Them • Det kontinentale skjold | Geologi, Bjergarter • Guide til dyrkning og pleje af skovfloks • How Sensitive People Designe Deres Hjem Forskelligt • Lecithin – en dybdegående gennemgang • El Libro de Job – Enciclopedia de la Historia del Mundo • Fermi-niveau | Elektronenergi, båndgab • Magnetisme – Dipoler, frastødning, tiltrækning • Protein – Enzymer, struktur, funktion • Solsystemet – Oprindelse, Planeter, Dannelse • Younger Dryas • Best Wood Flooring Options for Homes With Dogs • Amfibisk chytridiomycose | Oprindelse, Livscyklus