Hamiltons Rule | Definition

Hamiltons Rule, også kendt som Hamiltons regel, er en teori inden for evolutionær biologi, der beskriver betingelserne for altruistisk adfærd i naturlige populationer. Teorien blev formuleret af den britiske biolog W.D. Hamilton i 1964 og har siden haft stor indflydelse på vores forståelse af samarbejde og social adfærd i dyreriget.

Introduktion

Hamiltons regel angiver, at altruistisk adfærd (hvor en organisme ofrer sig selv for at hjælpe en anden) kan være evolutionært gavnligt, hvis det resulterer i en øget reproduktionssucces for de nært beslægtede individer. Med andre ord kan altruisme overleve og sprede sig i en population, hvis det fører til en forøget genetisk succes hos de beslægtede individer.

Ifølge Hamiltons regel er en organisme villig til at ofre sig selv, hvis den direkte fordel for den nært beslægtede individer opvejer omkostningerne for den altruistiske handling. Denne vægtning af fordele og omkostninger udtrykkes matematisk i Hamiltons formel:

rB >c

Hvor r er sandsynligheden for, at den modtagede bistand gavner modtageren på bekostning af giveren, B er den forventede reproduktionssucces for modtageren og c er de omkostninger, giveren lider ved at yde bistanden.

Anvendelse og eksempler

Hamiltons regel har bred anvendelse inden for forskellige områder af evolutionær biologi. Det bruges til at forklare adfærdsmønstre som fælles omsorg hos sociale insekter som bier og myrer, hvor arbejderne ofrer sig selv for at sikre reproduktionssucces for dronningen og deres genetisk beslægtede søskende.

Et andet eksempel er hos mange fugle, hvor forældre hjælper med at fodre og pleje deres unger. Selvom forældrene bruger tid og energi på at hjælpe ungerne, øger de unges chancer for at overleve og reproducere sig, hvilket kan opveje omkostningerne ved forældrenes altruistiske adfærd.

Begrænsninger og kritik

Som med enhver teori har Hamiltons regel også visse begrænsninger og er blevet genstand for kritik. En af de mest betydningsfulde kritikpunkter er, at teorien antager, at genetisk beslægtning er den primære årsag til altruistisk adfærd. Dette kan være en forenkling af virkeligheden, da der er andre faktorer, f.eks. samarbejde gennem gensidig fordel, der også kan forklare altruisme.

Desuden er det vigtigt at bemærke, at Hamiltons regel fokuserer på slægtskabets betydning for altruisme og ikke tager hensyn til andre faktorer, såsom gruppebaseret selektion eller selektion på individniveau.

Konklusion

Hamiltons Rule er en vigtig teori inden for evolutionær biologi, der forklarer betingelserne for altruistisk adfærd hos dyr. Teorien understreger værdien af genetisk beslægtning og viser, at selv om altruisme kan være en omkostningsfuld adfærd for den enkelte, kan det stadig være evolutionært gavnligt, hvis det øger reproduktionssuccesen hos slægtninge.

Ved at forstå grundlaget for altruistisk adfærd kan vi få bedre indsigt i samarbejde, sociale strukturer og evolutionære processer, der er fundamentale i dyreriget.

Andre populære artikler: 5 Tips til Layering af tæpper i rummet • Xeriscaping til en vandklog have • Roman Villa Borg – Verdenshistorie og mere • Coenzyme: En omfattende guide til enzymer og stofskifte • Alternation of Generations • Olivin – Mineralogi, Mg-Fe, Silikater • An Ancient Ghost Story: Philinnion • Green Tara: Sådan kan du bruge hendes energi i Feng Shui • Reproduktive systemsygdomme • Julia Warren, VP, Commerce for The Spruce • The Meaning and Uses of the Black Diamond in Feng Shui • Carbon group elementer – Egenskaber, anvendelser, forekomst • The Frog Princess – Historien om prinsessen og frøen • Dybdegående artikel om Neuropati og Periferisk Nerveskade • Mineralogi | Krystallografi, Petrologi • Berbers: En dybdegående oversigt over definition, oprindelse og historie • Fall of the Girondins • Amorfe faste stoffer | Egenskaber, struktur • White – Beskrivelse, etymologi og betydning • Planters udvikling – Næringsafhængighed, embryoernæring, frøspiring